Vi har en hjerne, som vi har opdelt i tre dele, tre evolutionsmæssige lag.
Meget forsimplet er hjernernes funktion:
Krybdyrs hjernen – Basal styring og behov. Meget tæt på kroppen.
Det limbiske system – Social styring og følelser. Lidt længere væk fra kroppen.
Neocortex – Refleksion over en selv og verden. Længst væk fra kroppen.
Krop hjerne sammen spillet:
Vi kommer ind i verden med nogle få reflekser. Når vi vokser op ”programmeres” vi fra krybdyrs hjerne og op, så vi slutter i neocortex, og der bliver de flest af os ”hængende”. De andre niveauer bliver ubevidste og automatiske og det er smart, hvis vi ikke er blevet lært noget ”uheldigt”.
Kroppen og de enkelte hjerne områder er et kompliceret ”feed back” system.
Prøv engang at bøj dig lidt sammen og lad armene komme frem foran kroppen – og læg mærke til hvordan det føles, det føles ikke så sjovt vel? Ok, prøv så at rette hoved op og skyd brystet fremad – og prøv at føle det samme som før. Det går ikke vel?
Så nu har du erfaret at krop og psyke er et ”feed back” system og de påvirker hinanden, og kan gøre det både i positiv og negativ retning.
Og det betyder at ved at arbejde med kroppen arbejder vi også med psyken, og visa versa, specielt de to dybere lag i hjerne.
Hvis du nogen sinde har oplevet at være vred i en situation, hvor du ikke kunne tillade dig at være det. Vil du have lagt mærke til, at du måtte spænde op et sted i kroppe, måske i kæbemusklerne. Og heraf kommer udtrykket at ”Bide tænderne sammen”. Det sker der ikke noget ved, med mindre at muskel spændingen bliver hængende. For gør den det, betyder det at en del af hjernen er optaget af at sende signaler om at ”spænde op”. Nu skal du så huske at, specielt krybdyrs hjernen også styre kroppenes organer. Så hvis hjernen bruger energi og tid på det, er der mindre ressourcer, til bl.a. at styre organerne. Og nu forstår vi hvor kimen til mange sygdomme ligger. Og det helt håndgribelige er at, man måske skære tænder om natten.
Hvis den situation som skabte spændingen stammer fra før vi havde noget sprog, er det næsten umuligt at ændre den fra det hjerne lag som vores bevidsthed er mest optaget af, nemlig neorucortex. Der må der andre midler til, her kommer hypnose, kinesiologi, ka huna massage og meditation os til hjælp. Kort sagt alt som kan løsne det der er blevet hårdt, båd kropsligt og mentalt. Meditation er efter min mening helt essentiel, men min erfaring siger mig, at der også skal andre metoder til for at løsne op. Hvis man ønsker sig en velfungerende krop og ikke kun ønsker sig et stille sind. Og spørgsmålet er om det ene er muligt uden det andet. Man kan selvfølgelig skabe en tilstand af fuldstændig afkobling fra tanker, følelser og krop – en vegetativ tilstand, men giver det nogen mening?
Så den udelukkende meditative tilgang er en langvarig proces, så hvis man ikke har, eller vil sidde, 17 år i en hule, så er de andre metoder et godt supplement til oprydningen.
Men også nyere situationer, som har skabt spænding, kan være svære at få hold på, på egen hånd. For vi vil gerne glemme smerte fulde situationer, og har ofte modstand mod at se hvad årsagen er. Og der kan være kamp mellem forskellige overbevisninger, på et kognitivt niveau, f.eks. mener jeg måske at ”Jeg er altid venlig” og det er måske ikke helt rigtigt, for når jeg møder person X er jeg ikke spor venlig. Eller måske er det regler der kommer ude fra f.eks. ”Man må aldrig lyve” og ”Man skal altid være loyal”. Og så beder en ven/kollega en om at lyve, så er der lidelse ligegyldigt hvad man gør, men selv i situationer hvor de ikke er aktiveret, skaber de spændinger i hjerne systemet. Og her er meditative tilstande meget vigtige, da man skal ligesom højrer op, for at se de modstridende overbevisninger ( Leve regler ) sammen for at de kan miste deres magt.
Så samlet set ved krop og hjerne systemet hvad der skal til for at vi kan være sunde, raske og glade –
De fleste af os har bare lært, kun at have vores opmærksomhed retter udad og mod tankerne.
Så vi skal lærer igen at lytte og forstå signalerne fra de dybere lag i os, og at være tro mod os selv.
For dem der vil forstå mere om sammenhængen mellem adfærd og biologi, kan jeg varmt anbefale professor Robert Sopolsky fra Stanford universitetet. En times foredrag “The Neuroscience Behind Behavior” eller Forlæsnings række 43 timer “Human behavioral biology” .