Bevidsthed

Jeg lader en af vismændene gå først.

Lao Tzu:
Det Tao som man kan tale om er ikke Tao i sig selv.
Det navn som kan blive givet er ikke navnet i sig selv.
Det som ikke kan navngives er universets kilde.
Det som kan navngives er igangsætteren til alle ting.
Derfor, ofte uden intention ser jeg underet af Tao.
Ofte med intention ser jeg dets manifestationer.
Dets under og dets manifestationer er et og det samme.
Siden deres opståen, er de blevet kaldt forskellige navne.
Deres væren bliver kaldt det mystiske.
Fra mysterium til større mysterier.
Indgange til alle undere !

Hvad er bevidsthed?
Det er hvad og hvem jeg er. Hvis jeg ikke havde bevidsthed ville jeg ikke kunne læse dette, eller i hvert tilfælde ikke være klar over det.
Hvis bevidsthed er ”et punkt” fokuseret kan den/jeg være helt identificeret med f.eks. tankerne, kroppe, en bog, computeren, smerte. Det er min egen observation at, hvis noget har en meget stor energi bliver bevidstheden let tiltrukket af dette noget. Stor energi er stor spænding, det kan være muskelspænding, spændingen mellem modstridende overbevisninger eller følelser.
Alt det som jeg kan observer kan ikke være mig (altså bevidsthed), men indholdet i bevidstheden. Jeg kan observer kroppen, tankerne, følelserne, overbevisninger, vaner, ønsker. Og jeg ved at objekterne ofte er forskellige fra hvad f.eks. du tænker på, føler, ønsker dig osv, men processerne bag det at tænke, føle, ønske sig, osv. er de samme.
Og det der er observerende i dig må være det samme som i mig. Eller?


Hvad er den fineste energi vi kender, er det ikke denne bevidsthed, for mig er den i hvert tilfælde den vigtigste, uden den, ville jeg slet ikke være klar over at jeg var til og det ville være kedeligt for mig.
Vi kan få en indsigt ind i hvordan vores hjerne fungere, sådan at de skadelige processer ophøre. Altså hvad der skal fylde i os (vores bevidsthed), i vores liv. Og det vil det have konsekvenser for vores krop – som så igen virker tilbage på vores sind. Vi kan få en positiv spiral når vi ser ”rigtigt”.

Mennesket har søgt efter at forstå universel og dermed sig selv i meget lang tid. Vi har i vesten søgt denne forståelse, ved at skille ting ad, f.eks. vil vi undersøge en plante, så vi skære den i stykker, og set at den består af celler som igen består af modekyler, som igen består af atomer (som ingen har set), som igen består af subatomare paktikler (som slet ingen har set).
Dette mekaniske Newton’ske verdens billede, har givet os en hel masse teorier og dermed formler, så vi f.eks. kan beregne banen for en kanon kugle, eller hvor tyk og stærk en stålbjælke skal være for at bære en bro. Rigtigt nyttigt og smart.
Isaac Newton mente at lys var partikler, han ven Christian Huygens ment at lys var bølger.
I 1801 lavede Thomas Young, et dobbelt spalte eksperimentet, hvor han sendte lys i gennem og så at det opførte sig som bølger, og alt var godt (Intet truede den værende virkeligheds opfattelsen), lys som bølger på havet, det kunne alle forstå.
I 1924 kom der en fyr som hed Louis de Broglie og foreslog at lys var både bølger og partikler, dette var med til at skabe grundlaget for kvantemekanikken.
I 1927 Lavede Davisson og Germer et dobbelt spalte forsøg der viste at lys var både partikel og bølge.
Det er det fysiske eksperiment der er blevet gentaget flest gange i historien, fordi det viser at lys bliver til praktikler Kun når nogen kigger. Og endnu værre er, at hvis den der kiggede glemmer at de kiggede bliver partiklerne til bølger igen. – Og det kan da ikke passe?
Som Niels Bohr sagde ”Hvis kvantemekanikken ikke har rystet dem i deres grundvold – så har de ikke forstået den”
Youtube video der forklare eksperimentet The Double Slit Experiment .

I dag er dobbelt spalte forsøget også lavet med modekyler bestående af 800 atomer. Med samme resultat til følge.

I østen ledte de også efter forståelse af universet og sig selv, men de gik en anden vej end vesten. De studerede det levende ved observation, og hvad kan være nærmere end at studere sig selv. Deres søgen har bragt os bl.a. meridian systemet.

Selv vestlig videnskab ved, at vi alle lever i en stor gryde af elementar partikler eller felt af bølger, alt er grundlæggende gjort af det samme ”stof”. Og det kunne meget vel vise sig at være “det sorte stof” og “den mørke energi” som videnskaben fortælder os, må eksistere for at galakser og stjerner kan eksistere og ikke blive flået fra hinanden.
Jeg tolker det sådan at den grundlæggende ”byggesten” i universet er bevidsthed. Det er selvfølgelig ikke en ”sten” det er ikke en ting, men et felt og det gennem syre alting. Og det betyder at min bevidsthed er en hvirvel i dette bevidstheds hav. Ting f.eks. partikler opstå og fastholdes af information. Så hvad vi tænker og hvilke historier vi fortæller os selv og andre er vigtigt. Hvor dybt stikker dette? Kan der virkeligt være et eventyr lige midt i vores måske trivielle hverdag?
Hvis denne antagelse er rigtig altså at vi og alting, er hvirvler i dette bevidstheds felt. Så må det rumme muligheden for en frihed som må overstige de flestes forestilling. Denne frihed vil selvfølgelig have prisen at vi har ansvar for hvad der sker i vores verden. Og er vi villige til at påtage os dette ansvar?
Det synes som om denne hvirvel i bevidstheds feltet (som vi også kunne kalde individualiseret bevidsthed) kun kan opleves ved at blive reflekteret, i en anden individualiseret bevidsthed.
Vi har en krop, det er den mest fantastiske og mest komplicerede maskine på denne jord.
Vi har en hjerne der bl.a. kan tænke tanker. Men hvilke tanker?
Vi er bevidsthed – bevidsthed bliver fanget, når den identificere sig med kroppen og / eller tankerne eller noget andet.
Så hvis vi virkeligt kan opleve os selv som bevidsthed, ikke bare som en idé eller tro, ville alle vores problemer forsvinde. Hvorfor ?
Jo, vi ville forstå at vi ikke er adskilt fra noget eller nogen – og gensidigt afhængende af alt. Opretholdt af alle og opretholdende alle andre. Usårlig – udødelig – ufødt.
Men jeg kunne tage fejl – så undersøg det selv.

Jeg kan anbefale endnu en foredrags række fra Standford universitet “Consciousness & Physiology”